Hej Allan, det er Gud. . .

- Hej Allan, det er Gud. . .
Nå, ja Allah, det er også rigtigt. Men du, der selv er uendelig, ved, hvor meget man kan få om ørerne på den konto. Så kan man jo godt misse et navn. Men jeg ringede egentlig mest fordi, ja du ringer jo aldrig. . . for at snakke med dig om de der Muhammed-tegninger. . .
Hvad siger du? "Søn af en hund". Aha, men det var så den anden grund til til, at jeg ringede til dig. For helt ærligt: Vi må snakke om det her. Sådan Gud og Gud i mellem. Det her duer ikke. Og nu skal du ikke blive fornærmet, men jeg må sige det lige ud af posen: Er din ledelsesstil ikke lidt gammeldags? Og autoritær? Jo, helt ærligt. Der er sådan noget Sepp Piontek over det, og det må du simpelthen arbejde med.
Tag nu bare mig. Jeg er da roen selv, og jeg synes jo nok, at jeg har haft de stød i tilværelsen, man kan forvenes at skulle tage. Mine kom da rendende og hævdede, at Jorden var rund, cirkulerede om Solen, at de nedstammede fra aberne, og jeg skal da lige love for, at der var gang i dem. Og du skal da endelig ikke tro, at jeg ikke blev træt i ansigtet og tænkte: Gider jeg egentlig blive ved? Jeg mener, det er jo enhver Guds dilemma: Man har skabt dem i sit eget billede, og så insiterer de på at nedstamme fra nogen, der sidder hele dagen og fanger lus på hinanden og sviner med maden. Jamen fint nok . . . jeg synes bare, jeg havde lagt op til noget større.
Men de har jo klaret sig meget godt siden. Kan du sige det samme om dine?
Altså ikke for at jokke i emnet. . .