Er der liv derude?

Vi har vel alle tænkt tanken: Er der mere mellem himmel og jord? Noget i luften er der selvfølgelig. Det ved enhver, der har stået og spist popcorn foran abegrotten i Københavns ZOO en varm augustdag.

Men sådan rigtig »noget« mellem himmel og jord. Et andet liv. Et højere liv. Bare en lille smule højere end den menneskehed, der bruger tiden på skrabelodder og på at læse ugeblade med Sidney Lees nye tatovering?

Trangen til at gruble over sådanne store spørgsmål slår formentlig ned i alle mennesker, og hvornår det sker, er sikkert individuelt. Personlig rammes jeg af den slags spekulationer, når tv sender »Paradise Hotel« og »X Factor«. Da har jeg da nogen gange tænkt: Der må være intelligent liv - et andet sted i universet.

Os, der tror på den slags, bliver ofte affejet som skøre kuler. I modsætning til
folk, der har en p.hd, men alligevel kan bruge onsdag aften på at gå til tromme-aften med en shaman eller holder palaver med afdøde familiemedlemmer, så bliver vi aldrig taget helt alvorligt. Når vi snakker om liv derude indtages de fleste menneskers indre blik af billedet af en hvid mandsling med tentakler og et hoved på størrelse med en punchbowle, der siger »follow me to your leader« med Anders And stemme.

Det er nok derfor os med troen på ekstraterritorialt liv løber panden mod en mur. Selv synes vi, det er ganske logisk, at de må være derude. Folk, der er i stand til at flyve med 10.000 kilometer i timen i en cigarformet, sølvskinnede dingenot må nødvendigvis have købt deres tændrør på Saturn. Især hvis de skal styre med tentakler og hoveder på størrelse med en punch bowle.

Og der er ingen tvivl om, at det er intelligent liv. At de ikke har prøvet at tage kontakt til os tyder på, at de ikke kan være helt dumme.