Bare vent til vi bliver gamle

Jeg har spekuleret over, om der er nogen fordele ved at blive ældre? Hvad der i sig selv er et tegn på, at man er blevet gammel og har for god tid, men alligevel: Er der nogen fordele?

Umiddelbart nej. Alderdom indebærer, så vidt jeg kan se, to ting. Man:
1) begynder at sige akkeja, hver gang man sætter sig i en stol.
2) falder i søvn i samme stol til en hel amerikansk film og vågner med savl ud ad mundvigen.

På den anden side: Var der fordele ved at være ung:
1) opdage at køleskab ikke fylder sig selv.
2) sidde på kursus i en uge og alligevel ikke fatte hvad key account manager betyder.

Var der fordele ved at være lidt ældre end ung:
1) Spilde lørdag på at tage i Kolding Storcenter.
2) spilde resten af liv på at køre på ferie i bil til Italien med børn, der første gang spørger, hvornår er vi der, 15 minutter efter start.

Man kan indvende, at ovenstående er en urimelig nedskrivning af et liv i velfærdssamfundet, og der har vi måske en god ting ved at blive gammel: Man tiltager sig retten til at være sarkastisk, kværulerende, urimelig og firkantet. Så bare vent. Vi vil:

1) Komme til familiefester og gå hen over svigerdatterens gider-I-godt-tage-skoene-af gulv i vores lysegrå Ecco sko fra 1983.

2) Passe børnebørn og skræmme livet af dem ved at fortælle om dengang, skolelæger stak en finger op i numsen på alle børn.

3) Tabe 15 mønter på gulvet ved den kasse i Netto, hvor køen er længst.
Og glædestrålende vide at ingen forventer andet end bøvl fra det værste, man kan være i dag: Gammel.

Konkluderede jeg efter at have tænkt over én god ting ved at blive ældre. Så blev den tid alligevel givet godt ud. Akkeja.