Vil du frem i verden, min dreng

Det var måske lidt lettere i gamle dage, når drengene kom hjem og spurgte den alvidende – far – hvad de skulle være. For tømrerens søn skulle være tømrer, murerens søn skulle være murer, og lægens søn skulle være læge. Det var det klogeste, for ellers havde den alvidende jo ikke valgt det. Enkelt og sikkert.

Pigerne kom ikke at spurgte, for dem var der en gennemprøvet allround-plan: De skulle giftes og have børn og have børn og have børn. Hvorefter de døde. Også et enkelt koncept.

Siden er meget ændret. Far er ikke længere alvidende, ja han er dårligt nok vidende. Kun 37 procent af mændene får en videregående uddannelse, mens det er 53 procent af kvinderne, der bliver om ikke alvidende, så læger og dommere og præster og en masse andet, der kræver, at man kan sidde stille på sin rumpe i 25 år.

Udviklingen bekymrer ligestillingsministeren. Det er en kvinde – det er ligestillingsministre sjovt nok altid – og optimistiske forældre har døbt den nuværende Lykke. Lykke vil have ligestilling - altså for mænd, har hun ladet forstå - for samfundet kan ikke holde til, at kvinder alene skal stå for karakterer og karrierer, mens mændene må nøjes med hættebluse og behandlingsdom.

Men måske skyldes skævheden, at så mange mænd hele deres liv er blevet passet af kvinder, undervist af kvinder og sendt på hvilken-fugl-er-du-kursus af kvinder.
Når de så får nok og går amok, kan de blive behandlet af kvinder og dømt af kvinder. Først i fængslet kan de ånde lettet op, for her er dæleme mange mænd at spejle sig i.

Så uden at være alvidende kunne man fristes til at sige til den søgende søn:
- Hvis du vil frem i verden min dreng, burde du nok have været en pige. Så det løb er vist kørt.