Kampen om toiletbrættet

Det kan godt være, at de fleste ulykker sker i køkkenet. Jeg har været skyld i flere og har selv måttet spise dem bagefter. Men de fleste skænderier udvikler sig omkring toilettet. Ikke stuen, ikke garagen, ikke soveværelset, men toilettet. Det eneste rum, hvor de fleste foretrækker at være alene. Pudsigt.
Og lad os bare gribe om nældens rod: Det er brættet, det handler om. Lige som to stater kan geråde i voldsom konflikt over, hvorvidt grænsen skal trækkes hér eller dér, så handler toiletkrigen om:
Skal brættet være slået op eller ned?
Det er et emne, der optager mange seriøse mennesker. På en webblog kan man læse følgende: »Det, der sker, når kvinden beder manden slå brættet ned »efter sig«, er det, vi på universitetet kalder et privilegium af den ene side i et binært par«.
Sådan diskuterer man livligt dette emne i forskellige fora, og konklusionen er ofte den samme: Kvinder beder mænd slå brættet ned for at opdrage på dem. Ligesom katten skal lære at bruge bakken, men kan manden lære det? Nej. Og hvis kvinder undrer sig over mænds uefterrettelighed på det punkt, kan de i det mindste få svar på et andet af tidens spørgsmål: Hvorfor mænd tilbringer mere og mere tid på toilettet.
Det er fordi, de sidder og grubler:
– Hvorfor skal det bræt slås ned? Tror hun, at toiletsæder har en slags hviletilstand – lige som man skal slukke for lyset. Og at brættet en dag ikke virker, så hun skal ud at købe et nyt?
Sådan sidder mænd og tænker. Rejser sig. Vasker hænder. Går ud.
Og glemmer at slå brættet ned.

Nede i mørket - forklædt som barn

Da man var barn, drømte man om, hvor skønt det måtte være at være voksen. Så man selv kunne bestemme sit tøjvalg og ikke været tvunget til at gå til skolefest i strikket mormortrøje – orange, for det syntes mormor var så kækt – men dræbende for en karriere som dansegulvs-gramser. Hvad der var temmelig ydmygende, da pigerne endelig blev så gamle, at bøjlen på deres BH var større, end bøjlen på deres tænder.
Men alt får en ende. Også kvaler. Man voksede, men desværre kun for at konstatere, at det gør problemer også. Eller rettere: De skifter ham. Man slap for bumser på skulderen, men skulle nu have penge på kontoen. Man opdagede, at køleskabe ikke fylder sig selv. At tøj ikke selv kan finde vej til vaskemaskinen, men at nullermænd til gengæld sagtens selv kan finde vej. Og da de er meget sociale, kommer de tit i flok.
Med andre ord: Livet som voksen var ikke liiiiiiige det, man havde drømt om.
Der er flere udveje fra sådan en opvågning. Nogle giver simpelthen op, tager konsekvensen og bliver voksne. Sådan for alvor. Med alt hvad det indebærer af vindjakker fra Bilka, og en tur til Herning-messe som weekendens højdepunkt.
Men så er der flugten: Ind i en verden af hættebluser, heavyrock og et mærkat på postkassen: »Rudebreve nej tak«. En stepdans ud ad Eskapismes Allé hjælper på meget. Så nu skal jeg dæleme op at se Batman. En mand forklædt som flagermus. Og jeg vil sidde dernede i mørket sammen med andre mænd og kvinder forklædt som drenge og piger.
Så kan vi altid snakke boligindretning og låneomlægninger efter forestillingen.

Det er nu godt at være mand

Det er på tide, at mænd tager en dyb indånding og siger til hinanden:
Det er nu alligevel godt at være mand. Lad os set det i øjnene. Ganske vist kan kvinder blive gravide uden mænds mellemkomst, og multitasking lærer vi aldrig. Men skidt pyt. Mænd skal tage sig sammen og tage Gustav Winckler-minen på. Se på de lyse sider. Der er mange af dem. Lad os i flæng nævne:
1) Vi kan stå og brøle på et fodboldstadion i regnvejr hver søndag og alligevel blive regnet for normale.
2) Vi spiser, hvad der passer os.
3) Vi behøver ikke at gå hele livet igennem med ti kilos undervægt.
4) Vi skal ikke finde os i ulige løn for lige arbejde.
5) Vi behøver ikke at barbere os under armene.
6) Vi ved en masse om 2. Verdenskrig.
7) Vi ved en masse om motorplæneklippere.
8) Vi er utroligt gode til at lyve.
9) Vi kan klare os med to par sko.
10) Vi skal ikke gå rundt og ligne en flodhest med stofskifteproblemer på grund af en fødsel.
11) Når vi skaber os og råber op, er det fordi, vi er gode til at sætte os igennem. Og ikke fordi vi er præmenstruelle eller hysteriske kramper.
12) Vi kan tage på Carl-Mar Møller–kurser, løbe nøgne rundt og skide i malerbøtter. Og så kalde det terapi.
13) Vi er ligeglade med morgenhår.
14) Vi bruger ikke en svenskerkrig på badeværelset.
Og bedst af alt:
15) Vi slipper for at lægge os til at sove op og ned ad en behåret rumpe hver aften.

Piger vil have en skidt karakter

Se, det anede mig jo. Jeg har haft mistanken, siden jeg var så ung, at jeg undrede mig over, hvad hår havde at gøre på kroppen. Og nu har jeg og en hel masse andre mænd fået videnskabens ord for vores gnavende mistanke:
Piger vil have en skidt karakter. Eller rettere: De vil have en mand med en skidt karakter.
Forskere fra New Mexico University i USA har undersøgt 200 mandlige studerende og hvor meget held i sprøjten, de havde med pigerne. Resultat var indiskutabelt: Jo værre jo bedre. Piger vil have slemme drenge med en mørk karakter.
Så nu kan pæne drenge slå en streg over et af deres ungdoms mysterier. Som de tænkte på, mens de gik nede i mosen og rodede i jorden med en pind og grublede over, hvorfor Brian med scooterstøvlerne og Torben Lendager-frisuren altid scorede de flotteste piger. De elskede simpelthen en dreng, der fik 0 i regning, men kunne lænse købmandens cigaretautomat på fem minutter. Mens de pæne drenge sad derhjemme og terpede tyske verber og fik 13, men en lang næse i forhold til Vibeke, Lotte og Bente. Pigerne elskede udadvendte, løgnagtige og utro mænd, og ifølge forskerne skyldes hele balladen et signalstof i hjernen. Tag den, Peter Pæn.
Og måske rummer den vilde dreng en større udfordring for en kvinde: Der er noget at lave om. Så Torben Lendager–lokkerne faldt, læderjakken røg ud til fordel for Helly Hansen, og den borede knallert forsvandt til fordel for stationcar og barnevogn.
Har jeg tænkt over. Men det er selvfølgelig ikke ret pænt tænkt.

Do you feel lucky, punk?

Det er som bekendt ikke let at være mand i dag. Alt for meget af vores arbejde er stillesiddende og kræver, at vi skal tage stilling til låneomlægning og projektering af kloaksystemer. Vi kan jo ikke alle sammen blive stilladsarbejdere og gå rundt med maoriagtige tatoveringer i nakken og en velvoksen biceps. Der skal også være nogle til at tage sig af tårnhøje gager og bruge udtryk som holistisk tankegang.
Derfor kan det godt begynde at krible i maskuline grabber, når fredagen er ved at gå over i weekend. Og dermed mulighed for at slippe den indre Bruce Willis løs. Få en kæk kasket og en T-shirt fra det lokale fitnesscenter på og være en rigtig mand.
Nu har vi en ret streng våbenlov i Danmark, og man skal ikke vifte ret meget med sin fiskekniv, før man ender i benlås og med terrorloven trukket ned over hovedet. Men så har rigtige weekendmænd adgang til et andet og fuldt lovligt arsenal, der virker næsten lige så godt: Motorsav, stiksav, hækklipper, højtryksrenser og vinkelsliber. Og da man skal udnytte tiden maksimalt, går Rambo a la Silvan i gang tidligt på dagen, så den samlede fuglebestand flygter ind i nabokommunen, og rundstykkerne på naboernes havebord taber deres birkes af bar skræk.
Og så har vi ikke nævnt den ultimative mulighed. Den, der virkelig giver mulighed for at lade sig forvandle til en klon af Erik Peitersen og Dirty Harry. En klon, der brister mandag, når man skal ringe og melde sig syg, fordi man har skudt sig i foden med en sømpistol. Do you feel lucky, punk..?

bloggens type-tjek 3

Der er typer, jeg ærligt frygter at rende ind i. En af dem er den alternative.Den alternative er en kvinde mellem 40 og 50 år, der oftest klæder sig i sjaler, strikkede bluser og løse gevandter. Allerede i gymnasiet følte hun sig anderledes, og hendes klassekammerater var enige. Mest fordi hun altid lugtede af sved.
Den alternative er kulturel og læser meget. Helst andre menneskers hænder. Hun afslører sig hurtigt ved selskaber. Det er hende, der ti minutter inde i en samtale siger til sin bordherre:
- Du er garanteret vægt.
Mænd har hun ellers opgivet. Den alternative havde senest en kæreste, da hun var 22, og hans livslinje afslørede desværre, at han var en reinkarnation af Djengis Khan. I øvrigt fik han migræne af de skåle med terapeutiske olier, hun stillede rundt om sengen, ligesom de blev ved at skændes om, hvorfor hun ikke barberede hårene på benene. Dybest set er den alternative bange for mænd, og det nærmeste hun i dag kommer erotik er kranio-sakral terapi.
Den alternative er ingenlunde tabt for den teknologiske udvikling. Hun har både computer og internet-adgang, og hendes foretrukne-mappe er fuld af links til sider med titler som webwitch og heilpraktiker.dk.
Det er også internettet, der giver hende det brød på bordet, selv hun ikke kan undvære. Da det danske arbejdsmarked ikke rummer plads til chakraer af hendes kvalitet, har hun oprettet sin egen web-forretning, hvor hun afslører et forbløffende jordnært forhold til penge. For eksempel når hun tilbyder åndeuddrivelse i private hjem. Gennem telefonen. Til 800 kroner i timer.

Bloggens typetjek - 2

Der er typer, jeg godt kan være lidt bange for at rende ind i. En af dem er den ungdommelige. Den ungdommelige er en mand, der har været 25 år de sidste 15 år. Især når de er flere sammen, er de ungdommelige lette at spotte, når de går i gaderne i hættebluser og med en latter, som om de er ved at brække sig.
Den ungdommeliges liv er viklet ind i ritualer såsom at bøje hovedet hver gang, han går forbi et spejl. Hans største skræk er at opdage en voksende bar plet på hovedet. Endelig har den ungdommelige tilbagevendende spekulationer om at tage på Roskilde Festival, fordi han gerne vil kunne sige, at han har tisset op ad hegnet, men han tør ikke rigtigt. Ligesom han heller ikke viser sig på diskotekerne, fordi dørmændene spørger, om han er kommet for at lede efter sine børn.
Den ungdommelige ynder at opfatte sig som umiddelbar, kæk, helt sig selv og en, der går ind i folk med træsko på. Omgivelserne har mere indtryk af, at han træder hen over folks fødder. Især på dansegulvet, hvor han kun vover sig ud til den langsomme sjæler, hvor kvinderne kan konstatere, at han har usædvanligt mange hænder. Ellers består den ungdommeliges selskabelighed i at hænge ved fadølsanlægget og drøfte de dybere lag i Rammsteins tekster, indtil han bliver så fuld, at han begynder at spille luftguitar.
Den ungdommelige er opdateret og slynger om sig med udtryk som bluetooth og web.2. Derimod nævner han aldrig, at weekenderne går med at tampe i den bærbare og sende let fornærmede svar til 20-årige piger i chatrooms, fordi de ikke vil mødes med ham.

Bloggens type-tjek - 1

Der er visse typer, jeg ærligt frygter at rende ind i. En af dem er den bekymrede.
Den bekymrede er som regel en kvinde i 30erne. Hun elskede at lave lektier i gymnasiet, hvor hun fik tårnhøje karakterer, og hun kan stadig finde på at række fingeren i vejret, hver gang hun vil sige noget i blandede selskaber. Som 17-årig lovede hun sig selv aldrig at fnise, og siden har hun været bekymret for miljøet, tonen i udlændingedebatten og piger, der går rundt med bare navler. Selv foretrækker hun til enhver tid at pille navle. Sin egen forstås. Den bekymrede er som regel gift med en mand, der hedder Asger, som går i sandaler hele året.
Det er let for omgivelserne at se, når den bekymrede får børn. Så anlægger hun praktisk herrefrisure, dropper sex og får smalle briller. Faktisk så smalle at de matcher hendes mund, der giver ordet smal en helt ny dimension, når hun nærmer sig rygere.
Den bekymrede er punktlig til det grusomme og foretager sig ikke noget uden først at have skrevet det ned på en gul seddel, som hun hænger op på køleskabet. Hun er typen, der låser sin cykel, bare hun skal holde for rødt lys. Og hun er altid på vej. Den bekymrede er nemlig medlem af et utal af forældrebestyrelser, hvor ingen kan huske, at hun nogensinde har sagt andet end »det er altså vores børns fremtid det handler om«.
Hvordan tjekker man, om en bekymret er på vej for at stjæle ens tid? Selv er jeg aldrig i tvivl, når hun dukker på min arbejdsplads. Det er hende, der pludselig står bag mig og siger:
– Du kan da ikke arbejde i det lys.