Nede i mørket - forklædt som barn

Da man var barn, drømte man om, hvor skønt det måtte være at være voksen. Så man selv kunne bestemme sit tøjvalg og ikke været tvunget til at gå til skolefest i strikket mormortrøje – orange, for det syntes mormor var så kækt – men dræbende for en karriere som dansegulvs-gramser. Hvad der var temmelig ydmygende, da pigerne endelig blev så gamle, at bøjlen på deres BH var større, end bøjlen på deres tænder.
Men alt får en ende. Også kvaler. Man voksede, men desværre kun for at konstatere, at det gør problemer også. Eller rettere: De skifter ham. Man slap for bumser på skulderen, men skulle nu have penge på kontoen. Man opdagede, at køleskabe ikke fylder sig selv. At tøj ikke selv kan finde vej til vaskemaskinen, men at nullermænd til gengæld sagtens selv kan finde vej. Og da de er meget sociale, kommer de tit i flok.
Med andre ord: Livet som voksen var ikke liiiiiiige det, man havde drømt om.
Der er flere udveje fra sådan en opvågning. Nogle giver simpelthen op, tager konsekvensen og bliver voksne. Sådan for alvor. Med alt hvad det indebærer af vindjakker fra Bilka, og en tur til Herning-messe som weekendens højdepunkt.
Men så er der flugten: Ind i en verden af hættebluser, heavyrock og et mærkat på postkassen: »Rudebreve nej tak«. En stepdans ud ad Eskapismes Allé hjælper på meget. Så nu skal jeg dæleme op at se Batman. En mand forklædt som flagermus. Og jeg vil sidde dernede i mørket sammen med andre mænd og kvinder forklædt som drenge og piger.
Så kan vi altid snakke boligindretning og låneomlægninger efter forestillingen.