Grin med Gud

Morede Gud sig under skabelsesværket? Var Vorherre med et moderne udtryk lystarbejder, der ikke tog det så nøje med arbejdstider, frokostpauser og afspadseringsregler?
Noget tyder på, at Den Almægtige faktisk kastede sig over sit projekt af ren og skær lyst. Han har næppe stået mandag morgen i regnvejr og tænkt:
- Puha. På den igen. Hvorfor gider jeg blive ved. Mig selv bevar mig vel.
Det virker simpelt ikke rigtigt.
Han fik jo også udgivet en bog om projektet, skal vi tro eftertiden, og det havde Gud næppe gjort, hvis han var sådan en 8-16 type. Tværtimod har han som den ildsjæl, han er, taget del i bogens udformning med liv og evig sjæl:
- Biblen.... er den titel ikke lidt tynd. Hvad med: >Gud – mit liv<. Eller hvad mener I om >Verdener på 100 måder – heraf én guddommelig<. Nå det mener I ikke. Bum, bum. Jamen så okay...
Sådan en personlighed tror jeg, Gud er. Derfor er han løbet ind i det samme problem som så mange andre entreprenante og iderige typer gennem tiden: Projektet voksede ham over hovedet:
- Australien. Hvor hulen lagde jeg nu Australien?
Han har givetvis oplevet kriser undervejs. Gået der med migræne og fejet tabte englefjer op fra de himmelske gange. Måske været oppe at skændes med Djævlen undervejs:
- Det var da helvedes til spektakel. Og behøver I at fyre sådan? Hvor længe skal det stå på? I evigheder siger du. Bare vent til jeg får tjekket lejekontrakten.
Sådan har der været så meget, der har fået Gud til at være tæt på at opgive ævred.
- Den vandrende pind og skovflåten. Hvor får jeg sådan noget fra. Ind i mellem skulle man ikke tro, at jeg var Den Almægtige.
Men så skabte Gud mennesket.
Og dér er jeg ret sikker på, at Gud pludselig syntes, at det var hele besværet værd. Bevares, ikke det rene Børge Mogensen, men designmæssigt ganske vellykket, selv om hannen havde en bekymrende tendens til at stå med ludende ryg og klø sig i skridtet med et ubegavet udtryk i ansigtet. Og for øvrigt havde en dårlig vane med at give andre skylden for sin grådighed.
Nu var der kun den anden, model Eva, at give skylden. Og lige siden har hanner givet hunnerne skylden for følgerne af egen uforstand og pålagt dem skyld for de laster, der begyndte med en ludende idiot i Herrens have.
Men skulle Gud få chancen for at skrive et efterskrift til manualen om sit værk, er jeg ret sikker, at han er mandfolk nok til at undskylde:
- Ja, jeg sov i timen dér. Og jeg tabte nok hovedet, da jeg smed dem begge to ud af min frugtplantage bagefter. Nogen har ment, at det var en overreaktion, men jeg var under voldsomt pres. Og jeg prøvede at rette op på det ved senere at pådutte menneskeheden de 13 plager, så de kunne lære det. Og de lærte det jo. Det må man sige. Bare se alle de boligprogrammer i fjernsynet. Det er rent selvhad, men dybest set skulle jeg have stoppet hele processen ved skovflåten. Den var ikke værre, end at man kunne ordne den med klud dyppet i husholdningssprit.