En eller anden skal jo sige det, så nu siger jeg det:
Kvinder har ingen humoristisk sans.
Fra menneskelivets spæde begyndelse har de to køn ellers en ret ens opfattelse af humor. Både drenge og piger synes, det er sjovt, at:
1) tisse over det hele
2) skrige op
3) holde deres forældre vågne hele natten.
Denne vidunderlige umiddelbarhed beholder mænd hele livet: Også når vi er 30, 40 og 50 synes vi det er sjovt at:
1) tisse overalt
2) skrige op
3) holde folk vågne om natten.
Men der sker et eller andet med pigerne undervejs. Allerede i 1. klasse tysser de på vi andre. I den spæde pubertet kan de lave en mund som en blyant, og når de begynder i gymnasiet, kan ethver tøs med bøjle på tænderne gasse et helt klasselokale med bemærkningen:
- Det er altså ikke morsomt.
Den slags er ikke til at leve med, så drenge begynder i en tidlig alder at hive piger i håret, slå dem og råbe: Adrv, tøselus. Senere giver mænd kvinderne det endelige stød i hjertekulen ved at gifte sig med dem og dermed gøre deres liv tungt og besværligt.
Hele vejen igennem projektet prøver mænd at belære kvinder om humorens befriende væsen, og det er nok derfor kvinder udvikler de her små rynker ved mundvigene, der klæder de færreste. Mænds sans for humor udvikles derimod løbende - ja vi er endda et par stykker, der vil hævde, at den forædles. Da jeg var 20, synes jeg for eksempel ikke, at det var sjovt at fortælle vittigheder som:
- Ved du hvorfor kvinder har en klitoris?
- Nej.
- For at have et sted at hænge wunderbaum’en.
Nu synes jeg, det er hysterisk morsomt og kan brøle af grin over den slags selv på offentlige steder.
eg er også ret sikker på, at det er mænd i deres bedste alder, der har opfundet ringetonerne til mobiltelefoner og hjemmesko med Garfield-hoveder. Statsmænd og fremtrædende ledere i politik og i erhvervslivet er også altid mænd i deres værste alder. Støbninger som George Bush og Vladimir Putin. Samt de typer, der optræder på avisernes erhvervssider, ligner russiske dørmænd i et nyt jakkesæt og som altid udtaler sig i artikler om kapitalfonde, der ødelægger virksomheder for at flytte arbejdspladser hen til et sted i verden, hvor folk drikker af det samme vandhul, som de tisser i.
Det er hylende morsomt. Og jeg er ret sikker på, at de også selv synes, det er sjovt.
mandag den 16. april 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar