– Kan du ikke skrive en klumme om hvordan man undgår julestress, spurgte en kollega forleden. Jeg ved ikke, hvorfor nogen folk tror, at jeg er en terapeutisk døgnautomat, de kan trække i, når deres psykolog holder fri.
Mit svar blev da også derefter:
– Glem ræset, vær dig selv og tænk på, at julen egentlig er lysets og fredens fest, hvor det i bund og grund handler om glæden ved Jesu fødsel.
Sagde jeg. Og kunne godt mærke, hvordan min mund blev fyldt med uld nok til en australsk fårefarm. For en så forkvaklet holdning til julen findes kun hos de af os, der kom for sent til receptionen, dengang Gud uddelte den 11. gammeltestamentlige plage: Julestressen. Alle normale danskere ved, at det kimer nu til julefest fra sådan cirka midt i november. Og hvad kan man gøre ved julestressen?
Vi må nok fastholde, at den enkleste metode er at gå i hi. Man kan rejse ud til et eksotisk område i verden, hvor de ikke har hørt om jul, siden de europæiske koloniherrer rejste hjem. Her sætter man sig på stranden med håndklæde, solcreme, mobiltelefon og ringer om til den side af kloden, der ligger indhyllet i julestress, halvmørke og rimtåge:
– Glædelig jul. Hvad laver I? Okay, der var ikke flere frosne æbleskiver i Netto, du nåede ikke den sidste julegave, men til gengæld nåede svigermor alligevel frem til jul og har kritiseret pynten på juletræet, og hendes søn har ikke fortjent sådan en sjuskedorte af en kone. Birger fik tæsk henne i skolen, fordi hans klassens-gave var billigere end Jespers, og nu er anden ved at brænde på, jamen så har du jo heller ikke tid til at snakke i telefon. . .
mandag den 17. december 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar