Hvis man Google’r på ordet nytårsforsætter dukker hjemmesiden »Netdoktor« op som det første. Allerede her synes jeg, at motivationen til at opstille nye mål for tilværelsen går fløjten. Det lugter simpelthen for meget af minushæl og kolde afvaskninger.
Hvorfor må nytårsforsætter ikke være sjove? I det nye år vil jeg: Spise uhæmmet og kun det, jeg kan lide, feste igennem og prøve at komme i trusserne på genboens 17-årige datter.
Nej vel? Det er ikke nytårsforsætter, man skal lufte, når hele selskabet står fem sekunder i rådhusklokker med serpentiner i håret og Aldi-boblevand i glassene. Så kan det i hvert fald blive en træls omgang at komme igennem kransekagen.
Nytårsforsætter skal af en eller anden, sikkert streng protestantisk, årsag indeholde prøvelser og afsavn, og bare se resultatet: Midt i januar er de droppet og smidt ud sammen med det tørre juletræ.
Så enten skal man opstille nogle forsætter, man kan leve op til. Måske blot et enkelt overskueligt et:
Jeg vil i det nye år ikke gøre det fjerneste for at forbedre mig.
Så slipper man også for den prøvelse, det kan være at stå foran spejlet og klippe de små hår i næsen.
Endnu mere optimalt er at aftale med sin partner/familie, at vi opstiller forsætter, de andre skal efterleve. For hvis det er svært at stille krav til sig selv, så er det ulige lettere at se bjælken i næstens øje. Så du skal fluks holde op med at:
Krumme i sengen.
Tisse på brættet.
Efterlade hår i håndvasken.
Prutte når der er andre til stede.
Brokke dig over at ligge på den våde plet.
Smide dit tøj på gulvet.
Spise med åben mund.
Og især skal du holde op med at stille urimelige krav til mig. Skal vi så gå til kransekagen. . ?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar