Humoristisk Folkeparti

- Du, der mener så meget, du må da kunne blive spindoktor, sagde en kollega forleden.
- Nå, synes du det, svarede jeg med en klædelig beskedenhed, der i sig selv gør mig uegnet til sådan et job.
- Ja, et parti, der går til valg på noget sjovt, ivrede kollegaen.
Og en idé var født. Tanken er fristende, og opgaven rummer store udfordringer: Jeg har da selv svært ved at forestille mig Helle Thorning Schmidt sidde hjemme i sofaen og slå sig på lårene af grin. Der kunne jo ryge en maske i strømperne.
Eller Henriette Kjær:
- Gud, vi har fået ny markise. Nej, hvor sjovt. Koster den noget?
Så jo: Humorens hær kan rykke ud med et program for et parti, der kan få vælgerne til at dø af grin, hvad der også vil lette sygehusvæsenet for flere påtrængende problemer. Men inden højre hjernehalvdel kom i gang med at udtænke konceptet for Humoristisk Folkeparti, sparkede venstre halvdel et par dræbende kendsgerninger ind: Dansk politik klarer sig glimrende uden fornyelse på det område. Der er rigeligt med sjov. De konservative har udpeget en bestyrer for fem McDonals restauranter som sundhedsordfører, og det vidner om en udstrakt sans for humor.
En repræsentant for en fornyende alliance mente, at man kunne udpege en tilfældig plet på Danmarkskortet som et dansk Andorra. Det, vil jeg tro, synes især fynske husejere kunne være morsomt.
Men hvad med statsministeren? Kan denne meget kontrollerede statsmand ikke trænge til et humoristisk vitamintilskud? Svært at sige. Måske er der heller ikke her noget at komme efter. Og egentlig ved vi ikke, om ikke han i stille stunder sidder og fniser over den der med: "Jeg kan slå Fogh".