Tidligere var julen hjerternes fest. I dag er den kvindernes fest, og derfor får de julestress. Ligesom kvinder får feriestress, arbejdsstress, og jeg-vil-både-bage-leverpostej-spille-stangtennis-og-dyrke-sex stress.
Mænd får ikke julestress. De står nemlig så passive over for julens trængsel og alarm, at hvis man giver dem en lille hue på, kan man stille dem udenfor som havenisser.
I det hele taget får mænd ikke stress derhjemme. Forskere har fundet ud af, at mænds stressniveau falder, når de nærmer sig hjemmet. Kvinders stress stiger til 12 på Richterskalaen. Det kan man vælge at kalde et dybt uretfærdigt påhit af en kvindehadende gud, eller man kan betragte det som resultatet af en historisk udvikling: Når vores forfædre kom hjem fra jagt, satte de sig og stirrede tavse ind i bålets flammer. Mens kvinderne løb rundt med bryster som slappe balloner og råbte:
– Mammutten slap væk, det er det samme hver gang, du har rendt rundt på sletten i tre dage, og hvad skal vi nu leve af, bær og nødder, siger du, og se mit ulveskind, jeg kan ikke gå i den las, og Hansens de har fået en ny hule – med drypsten – og vi sidder stadig nede i det hul.
Sådan er det stadig: Kvinden kan ikke slappe af i fem minutter i sofaen, fordi der ligger tre uvaskede viskestykker i køkkenet. Manden sidder og kigger tavst ind i fjernsynsskærmen, mens en børnefødselsdag synger Mariehønen Evigglad til højre, hunden laver brækbevægelser til venstre, og konen taler til ham med en stemme som en løbsk sømpistol.
Ja, ja, mammutten slap væk, men vi gjorde skam, hvad vi kunne. Det må da være nok.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar