Vi er et par stykker, der længe har ventet på, at videnskaben ville nå frem til den opdagelse. Og nu er den her: En hollandsk forsker har fundet ud, at alle har trang til at være dumme.
Forløsning og jubel. Der vil stige et kollektivt lettelsens suk fra alle dem, der har stået foran hoveddøren i regnvejr, fordi de har smidt nøglen væk. Fra alle dem, der har stået sørgmodigt foran det afbrændte strygejern, bilen med den krøllede forskærm, og med bukserne nede om anklerne og i selskab med kontorets 16-årige piccoline i kopirummet under firmajulefrokosten. Alle kan de nu hækle en klokkestreng med ordene fra forfatteren Matthijs van Boxsel:
Dumhed er årsagen til, at mennesket er blevet intelligent.
Den lader vi lige stå et øjeblik. En udredning af dumhedens væsen er vigtig. Især i et land, hvor kulturministeren skal stille til skideballe, fordi der kommer en fodboldlandskamp i tv, som ikke alle kan se. Den hollandske forsker hævder, at han har fulgt dumhedens spor i menneskets historie, og han har formuleret en teori om, at intelligens er den taktik, mennesker anvender for at overkomme sin egen dumhed. Altså at vi er tvunget til at lære af vores fejl, hvorved vi bliver klogere.
Det sidste synes jeg nok, forskeren burde fortælle dem, der holder liv i EU’s landbrugstilskud, men spørgsmålet er vel om det altid er nok at lære af sine fejl. Om der ikke er områder, hvor man bare skulle have dyet sig. Hvor man simpelthen bare har været for dum:
- Eva, lad os lige få det her på det rene: Vi er smidt ud af haven, fordi vi stjal af chefens æbler. Nu skal jeg tjene mit brød i mit ansigts sved, mens du skal føde dine børn i smerte. Det er godt nok dyre lærepenge, men hvorfor prøvede du også at skyde skylden på en slange. Hvor dum tror du, chefen er?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar