Jeg har deltaget i en test på Internettet: »Er du klar til at blive millionær«, hed den. Jeg vil nødig gå i detaljer med resultatet, men testen viste, at jeg er ikke klar. Langt fra endda. Faktisk skal jeg være henrykt over ikke at være blevet opsøgt af en to meter høj, skaldet mand i Hitman-jakkesæt, der peger på mig med en pistol og siger:
– You pay. Now!
Jeg er simpelthen ikke seriøs nok i min omgang med tilværelsens egentlige formål: At skrabe en formue sammen. Sådan lød testens ubarmhjertige konklusion, og jeg blev helt lettet over, at deltagelsen var anonym, så der ikke er nogen, der kan melde mig til Ribers.
Måske skyldes den lave score også, at jeg på spørgsmålet om hvilken rig person, jeg beundrede mest, svarede Joachim von And. Så er man godt nok selv ude om det.
Men det kummerlige resultat af testen udløste selvfølgelig en større selvransagelse, og jeg er komme til et pinagtigt resultat: Jeg er inficeret af en utidig lethed, når det kommer til penge. Det viser sig på mange måder:
1) Jeg læser ikke tilbudsaviser.
2) Jeg har aldrig ejet en trailer.
3) Jeg kan ikke gå igennem en tikroners butik uden at komme ud med dvd med en finsk film eller et krus med stjernetegn.
4) Endelig morer jeg mig kosteligt, hver gang jeg læser om astronomiske Lotto-gevinster, der bliver vundet af tandløse mænd fra Thyborøn, som ikke har tænkt sig at investere dem, men blot få malet køkkenlågerne og i øvrigt pjatter pengene væk.
Med den holdning har jeg nok fortjent at være fattig.
torsdag den 24. januar 2008
fredag den 18. januar 2008
Jamen, for hunde da
Hvis der er som noget som helst hold i klicheen om at man kan tabe både næse og mund, så falder begge dele nogle gange af mig med et brag. Og efterlader mig med et stort, blafrende spørgsmålstegn dér, hvor der burde have siddet et hoved.
Som da jeg læste om en kvinde, der opsøgte en klog kone, der ligesom kunne tale kælent til hendes kat, fordi den var sådan lidt i ubalance. Så får jeg en dårlig samvittighed på størrelse med Vladimir Putins ego. Nytårsaften lignede vores kat en fejekost på speed, og drønede jeg af sted til dyrepsykolog? Nej. Lige som jeg må anstrenge mig for at få mit ansigt til at ligne noget, der er gravet op i en pyramide, for ikke at fnise over folk, der hævder, at hunden er deres bedste ven. Gad nok se deres øvrige vennekreds.
Der er sket meget siden dengang for 100 år siden, da hunden var et kræ, der sov udenfor i al slags vejr for enden af en jernkæde, og katten, en lidt mere snu fætter, boede i stalden, hvor den bombarderede omgivelserne med lopper, ringorm og killinger. Nu sender folk dyr til wellness og klæder dem på.
Jeg tror, forklaringen er genetisk. I gamle dage fik folk en hoben børn og døde, når yngste barn var blevet konfirmeret. Sådan groft sagt. Med de en komma et eller andet barn, vi orker at få i dag, skal der blive et meget lang hul i ens liv, hvor man ikke kan få luft for sit yngelplejeinstinkt. Og så er det, at »hunni« skal sidde med ved bordet og have manicure.
Sådan tror jeg, det hænger sammen, selv om jeg ikke rigtigt kan lide tanken.
I øvrigt fandt vores kat allerede nytårsdag sit gamle jeg: Doven og krævende.
Som da jeg læste om en kvinde, der opsøgte en klog kone, der ligesom kunne tale kælent til hendes kat, fordi den var sådan lidt i ubalance. Så får jeg en dårlig samvittighed på størrelse med Vladimir Putins ego. Nytårsaften lignede vores kat en fejekost på speed, og drønede jeg af sted til dyrepsykolog? Nej. Lige som jeg må anstrenge mig for at få mit ansigt til at ligne noget, der er gravet op i en pyramide, for ikke at fnise over folk, der hævder, at hunden er deres bedste ven. Gad nok se deres øvrige vennekreds.
Der er sket meget siden dengang for 100 år siden, da hunden var et kræ, der sov udenfor i al slags vejr for enden af en jernkæde, og katten, en lidt mere snu fætter, boede i stalden, hvor den bombarderede omgivelserne med lopper, ringorm og killinger. Nu sender folk dyr til wellness og klæder dem på.
Jeg tror, forklaringen er genetisk. I gamle dage fik folk en hoben børn og døde, når yngste barn var blevet konfirmeret. Sådan groft sagt. Med de en komma et eller andet barn, vi orker at få i dag, skal der blive et meget lang hul i ens liv, hvor man ikke kan få luft for sit yngelplejeinstinkt. Og så er det, at »hunni« skal sidde med ved bordet og have manicure.
Sådan tror jeg, det hænger sammen, selv om jeg ikke rigtigt kan lide tanken.
I øvrigt fandt vores kat allerede nytårsdag sit gamle jeg: Doven og krævende.
fredag den 4. januar 2008
Af hjertet tak
Nu har jeg siddet klar ved telefonen for det tilfælde, at en journalist skulle ringe og høre, hvad der har været min største oplevelse i 2007.
Det er ikke sket, så nu bliver jeg nødt til misbruge denne plads og sende lykønskninger herfra. For jeg synes, der er nogle mennesker, jeg skylder tak for deres indsats i løbet af året.
For eksempel sangerinden Björk, der fortalte, at hun bunder en flaske vodka hver fredag. Det gjorde hendes bedsteforældre altid, for det hjalp til at smide hæmningerne. Det, synes jeg, forklarer en del, men de må endelig fortsætte, med et ugentligt kontroltab.
En tak skal også gå til de rigeste danskere, der bor nord for København, og som ifølge DR oftere og oftere har fogeden rendende, fordi indvånerne langs Strandvejen ikke kan betale selv mindre regninger. De har sat sig så hårdt med drømmehuset, at økonomien ikke kan holde til en skilsmisse. Og dermed har de erfaret, at den mindste sten kan gøre ondt i selv det bedste skotøj.
Jeg skylder også Malaysias sundhedsminister en tak. Der cirkulerede i 2007 en dvd, hvor man ser Chua Soi Lek dyrke sex med en kvindelig bekendt på et hotelværelse i en time. En time! Ikke skidt af en 61-årig, der har indrømmet, at det er ham og nu må forlade jobbet.
Summa summarum:
Tak til disse og alle andre mennesker, der i 2007 vovede at smide hæmningerne, bukserne, kontrollen, facaden, ambitionerne, konventionerne og forudsigeligheden. Hvorved de satte magten og æren på spil.
Fortsæt endelig med det.
Og så glemte jeg de der piger over i DGI-byen, der smed overdelen. . .
Det er ikke sket, så nu bliver jeg nødt til misbruge denne plads og sende lykønskninger herfra. For jeg synes, der er nogle mennesker, jeg skylder tak for deres indsats i løbet af året.
For eksempel sangerinden Björk, der fortalte, at hun bunder en flaske vodka hver fredag. Det gjorde hendes bedsteforældre altid, for det hjalp til at smide hæmningerne. Det, synes jeg, forklarer en del, men de må endelig fortsætte, med et ugentligt kontroltab.
En tak skal også gå til de rigeste danskere, der bor nord for København, og som ifølge DR oftere og oftere har fogeden rendende, fordi indvånerne langs Strandvejen ikke kan betale selv mindre regninger. De har sat sig så hårdt med drømmehuset, at økonomien ikke kan holde til en skilsmisse. Og dermed har de erfaret, at den mindste sten kan gøre ondt i selv det bedste skotøj.
Jeg skylder også Malaysias sundhedsminister en tak. Der cirkulerede i 2007 en dvd, hvor man ser Chua Soi Lek dyrke sex med en kvindelig bekendt på et hotelværelse i en time. En time! Ikke skidt af en 61-årig, der har indrømmet, at det er ham og nu må forlade jobbet.
Summa summarum:
Tak til disse og alle andre mennesker, der i 2007 vovede at smide hæmningerne, bukserne, kontrollen, facaden, ambitionerne, konventionerne og forudsigeligheden. Hvorved de satte magten og æren på spil.
Fortsæt endelig med det.
Og så glemte jeg de der piger over i DGI-byen, der smed overdelen. . .
søndag den 30. december 2007
Gammelnok danner en forening
Jeg prøver at gå ind i foreningslivet. Formålet med foreningen skal være noget, der virkeligt engagerer mig, så jeg begyndte med at ringe til alle de sure, gamle, vrisne mænd, jeg kender. Derfor blev det en lang eftermiddag, og PET kiggede forbi for at høre, om jeg ringede til Mellemøsten, siden samtalen tog så lang tid.
- Slet ikke, svarede jeg. Vi udveksler bare bitterhed.
Det kunne agenterne godt forstå. De havde haft samme følelse siden dengang med Blekingegade-banden. Den slags tager tid.
Så jeg fortsatte mit partiforberedende arbejde. Jeg forestillede mig at, medlemmerne skulle sidde og diskutere ting som sædernes forfald og tidens skaberi. Tag nu de der spidsbrystede gymnasiepiger i DGI-byen, der ville have lov at bade topløse. Herregud, mine bryster er større end deres.
- Vi skal have fængende navn, og ikke noget med alliance, brølede jeg på det stiftende møde. Ikke fordi jeg ved noget om, hvorvidt de andre er tunghøre. Det gik jeg bare ud fra. Vi endte med at kalde foreningen De Erfaringsramte. Det lyder som en patientforening, og det er ganske passende. Erfaringer er simpelthen noget hæsligt noget at blive ramt af, lidt i stil med fodvorter, og de er ikke til at slippe af med. Man kan lige så godt bede om en ny blodtype. Lidelsen er især udtalt, hvis man er ansat et sted,hvor der en dag ankommer en mellemleder, der blev født dengang, man selv fik sin første åreknude. Han indleder karrieren med at efterlyse visioner og mere holistisk tankegang, ligesom han taler en del om innovation. Så er det, at ens hjerne kan høre munden ganske uopfordret sige:
- Det har vi prøvet. .
Og så har vi balladen, for den dybe tallerken skal opfindes med jævne mellermum.
Siger erfaringen os.
- Slet ikke, svarede jeg. Vi udveksler bare bitterhed.
Det kunne agenterne godt forstå. De havde haft samme følelse siden dengang med Blekingegade-banden. Den slags tager tid.
Så jeg fortsatte mit partiforberedende arbejde. Jeg forestillede mig at, medlemmerne skulle sidde og diskutere ting som sædernes forfald og tidens skaberi. Tag nu de der spidsbrystede gymnasiepiger i DGI-byen, der ville have lov at bade topløse. Herregud, mine bryster er større end deres.
- Vi skal have fængende navn, og ikke noget med alliance, brølede jeg på det stiftende møde. Ikke fordi jeg ved noget om, hvorvidt de andre er tunghøre. Det gik jeg bare ud fra. Vi endte med at kalde foreningen De Erfaringsramte. Det lyder som en patientforening, og det er ganske passende. Erfaringer er simpelthen noget hæsligt noget at blive ramt af, lidt i stil med fodvorter, og de er ikke til at slippe af med. Man kan lige så godt bede om en ny blodtype. Lidelsen er især udtalt, hvis man er ansat et sted,hvor der en dag ankommer en mellemleder, der blev født dengang, man selv fik sin første åreknude. Han indleder karrieren med at efterlyse visioner og mere holistisk tankegang, ligesom han taler en del om innovation. Så er det, at ens hjerne kan høre munden ganske uopfordret sige:
- Det har vi prøvet. .
Og så har vi balladen, for den dybe tallerken skal opfindes med jævne mellermum.
Siger erfaringen os.
fredag den 28. december 2007
Jeg synes, du skal tage dig gevaldigt sammen i det nye år
Hvis man Google’r på ordet nytårsforsætter dukker hjemmesiden »Netdoktor« op som det første. Allerede her synes jeg, at motivationen til at opstille nye mål for tilværelsen går fløjten. Det lugter simpelthen for meget af minushæl og kolde afvaskninger.
Hvorfor må nytårsforsætter ikke være sjove? I det nye år vil jeg: Spise uhæmmet og kun det, jeg kan lide, feste igennem og prøve at komme i trusserne på genboens 17-årige datter.
Nej vel? Det er ikke nytårsforsætter, man skal lufte, når hele selskabet står fem sekunder i rådhusklokker med serpentiner i håret og Aldi-boblevand i glassene. Så kan det i hvert fald blive en træls omgang at komme igennem kransekagen.
Nytårsforsætter skal af en eller anden, sikkert streng protestantisk, årsag indeholde prøvelser og afsavn, og bare se resultatet: Midt i januar er de droppet og smidt ud sammen med det tørre juletræ.
Så enten skal man opstille nogle forsætter, man kan leve op til. Måske blot et enkelt overskueligt et:
Jeg vil i det nye år ikke gøre det fjerneste for at forbedre mig.
Så slipper man også for den prøvelse, det kan være at stå foran spejlet og klippe de små hår i næsen.
Endnu mere optimalt er at aftale med sin partner/familie, at vi opstiller forsætter, de andre skal efterleve. For hvis det er svært at stille krav til sig selv, så er det ulige lettere at se bjælken i næstens øje. Så du skal fluks holde op med at:
Krumme i sengen.
Tisse på brættet.
Efterlade hår i håndvasken.
Prutte når der er andre til stede.
Brokke dig over at ligge på den våde plet.
Smide dit tøj på gulvet.
Spise med åben mund.
Og især skal du holde op med at stille urimelige krav til mig. Skal vi så gå til kransekagen. . ?
Hvorfor må nytårsforsætter ikke være sjove? I det nye år vil jeg: Spise uhæmmet og kun det, jeg kan lide, feste igennem og prøve at komme i trusserne på genboens 17-årige datter.
Nej vel? Det er ikke nytårsforsætter, man skal lufte, når hele selskabet står fem sekunder i rådhusklokker med serpentiner i håret og Aldi-boblevand i glassene. Så kan det i hvert fald blive en træls omgang at komme igennem kransekagen.
Nytårsforsætter skal af en eller anden, sikkert streng protestantisk, årsag indeholde prøvelser og afsavn, og bare se resultatet: Midt i januar er de droppet og smidt ud sammen med det tørre juletræ.
Så enten skal man opstille nogle forsætter, man kan leve op til. Måske blot et enkelt overskueligt et:
Jeg vil i det nye år ikke gøre det fjerneste for at forbedre mig.
Så slipper man også for den prøvelse, det kan være at stå foran spejlet og klippe de små hår i næsen.
Endnu mere optimalt er at aftale med sin partner/familie, at vi opstiller forsætter, de andre skal efterleve. For hvis det er svært at stille krav til sig selv, så er det ulige lettere at se bjælken i næstens øje. Så du skal fluks holde op med at:
Krumme i sengen.
Tisse på brættet.
Efterlade hår i håndvasken.
Prutte når der er andre til stede.
Brokke dig over at ligge på den våde plet.
Smide dit tøj på gulvet.
Spise med åben mund.
Og især skal du holde op med at stille urimelige krav til mig. Skal vi så gå til kransekagen. . ?
torsdag den 27. december 2007
Ornli' syg patient
Eksperter af den slags, der hæver deres hyre for at være bekymrede, besværer sig ofte over, at mænd går for lidt til læge. Og det hænger sammen med, siger eksperterne, at mænd er for dårlige til at lytte til kroppens signaler. Hvilket blot viser, at de pågældende eksperter aldrig har været med til at spille pool på Café »Det Flækkede Øjenbryn«.
Oveni kommer, at mange mænd bliver medicineret derhjemme. Ret mange kvinder har en tro på, at al dårligdom kan løses ved at lytte til den egentlige lægevidenskab. Hende selv:
– Nu går du dig en frisk tur, så skal du bare se. Og så har jeg besluttet, at vi skal til at leve vegetarisk, du har ikke godt af kød, og salt er usundt for nyrerne.
Siger konen. Skodder dagens femte cigaret og giver manden en strikket hue på. Inde i ham stiger angsten op som en luftboble, da han for sit indre blik ser sin kone forvandle sig fra en bedrevidende storryger til en shaman med ulveskind på hovedet og en svag hørm af puma-tis. Det kan jage enhver til læge. Her er problemet blot, at venteværelset er fyldt med mænd, der alle har været ude at gå sig en frisk tur, hvorunder de forvred en ankel. Og ældre kvinder, der med høje stemmer indvier rummet i liggesår, luft i tarmene og operations-ar. Hvorved mændene synker sammen bag hver deres nummer af »Vi Med Børn«, hvor de læser om børnesår, strækmærker og smerter i brystvorterne. Og glæder sig over, at de endelig tog sig sammen og gik til læge. Han sidder derinde et sted omgivet af medicin. Sikkert også noget beroligende.
Oveni kommer, at mange mænd bliver medicineret derhjemme. Ret mange kvinder har en tro på, at al dårligdom kan løses ved at lytte til den egentlige lægevidenskab. Hende selv:
– Nu går du dig en frisk tur, så skal du bare se. Og så har jeg besluttet, at vi skal til at leve vegetarisk, du har ikke godt af kød, og salt er usundt for nyrerne.
Siger konen. Skodder dagens femte cigaret og giver manden en strikket hue på. Inde i ham stiger angsten op som en luftboble, da han for sit indre blik ser sin kone forvandle sig fra en bedrevidende storryger til en shaman med ulveskind på hovedet og en svag hørm af puma-tis. Det kan jage enhver til læge. Her er problemet blot, at venteværelset er fyldt med mænd, der alle har været ude at gå sig en frisk tur, hvorunder de forvred en ankel. Og ældre kvinder, der med høje stemmer indvier rummet i liggesår, luft i tarmene og operations-ar. Hvorved mændene synker sammen bag hver deres nummer af »Vi Med Børn«, hvor de læser om børnesår, strækmærker og smerter i brystvorterne. Og glæder sig over, at de endelig tog sig sammen og gik til læge. Han sidder derinde et sted omgivet af medicin. Sikkert også noget beroligende.
onsdag den 19. december 2007
It's payback time
Uha. Stadig flere danske kvinder tjener mere end deres mænd. Og det er uha, siger forskere, for det kan danske mænds i forvejen skamskudte maskulinitet ikke klare. Forskerne opfordrer sågar kvinderne til ikke at fortælle manden, hvor meget de i virkeligheden tjener, for så vil han sidde og kigge på sin lønseddel med samme mine, som da han fik fire rigtige på lottokuponen. Faktisk er parforholdet i fare, hvis madammen er ved muffen, for kone krone risikerer, at den hvide prins stikker af med en yngre model, der er på kontanthjælp.
Men det er en overdreven frygt, tror jeg. Tværtimod er jeg ret sikker på, at adskillige mænd kan se fordele ved, at fruen er skaffedyr. De siger det bare ikke højt, men jeg vil godt være tarvelig nok til at afsløre nogle af fiduserne:
Manden bliver endelig mand i huset. Langt om længe ryger den hvide sofa ud til fordel for a black hell from Biva, der kan tåle ostepops og ølsjatter og hvor revnerne mellem hynderne kan sluge selv den største fjernbetjening. Ferskenfarvede dynebetræk og puder forsvinder til fordel for lagener med FCK-logoer og sorthvide portrætter af Nena. Så har vi ikke nævnt den usigelige glæde ved for en gangs skyld at stå i den anden af telefonrøret og kunne sige:
– Nej, du skal ikke ud at drikke cafe latte med veninderne, men du skal tage økologiske pastinakker med hjem, og helt ærligt det er også din familie, og jeg har faktisk også et job og det er lige så vigtigt som dit job, og dine børn snakker du heller ikke med, og hvis du endelig snakker med dem, så vrisser du af dem. . .
Men det er en overdreven frygt, tror jeg. Tværtimod er jeg ret sikker på, at adskillige mænd kan se fordele ved, at fruen er skaffedyr. De siger det bare ikke højt, men jeg vil godt være tarvelig nok til at afsløre nogle af fiduserne:
Manden bliver endelig mand i huset. Langt om længe ryger den hvide sofa ud til fordel for a black hell from Biva, der kan tåle ostepops og ølsjatter og hvor revnerne mellem hynderne kan sluge selv den største fjernbetjening. Ferskenfarvede dynebetræk og puder forsvinder til fordel for lagener med FCK-logoer og sorthvide portrætter af Nena. Så har vi ikke nævnt den usigelige glæde ved for en gangs skyld at stå i den anden af telefonrøret og kunne sige:
– Nej, du skal ikke ud at drikke cafe latte med veninderne, men du skal tage økologiske pastinakker med hjem, og helt ærligt det er også din familie, og jeg har faktisk også et job og det er lige så vigtigt som dit job, og dine børn snakker du heller ikke med, og hvis du endelig snakker med dem, så vrisser du af dem. . .
Abonner på:
Opslag (Atom)
