Det er underligt: Alle trendforskere og andre fra departementet for varm luft fortæller os, at vi lever i individualismens tidsalder. Det skulle være forklaringen på, at selv førskolebørn opfører sig som sprællemænd på speed, fordi de ikke får max. opmærksom som derhjemme, men må dele den med 117 andre børn i overfyldte institutioner.
Når nu alle har så travlt med at iscenesætte sig selv, fordi vi vil være unikke, så er det egentlig underligt, så ens alle er: Alle løber rundt i de samme viskestykketernede skjorter og Burberry tørklæder. Alle optør frostpizzaer i de samme samtalekøkkener og kører rundt i de samme firhjulstrækkere – på gule plader – i verdens fladeste land. Når de da ikke udstiller sig selv i tv-programmer om folk, der ikke kan holde deres eget hjem rent og ikke kan opdrage deres børn. For samtidig med at alle vil være usædvanlige og særlige, synes flere og flere at have glemt de mest enkle trafikregler for et helt almindeligt liv. Derfor får de en personlig coach, der skal være mental støttestrømpe for folk, hvis største problem er hvordan de skal få has på en årsindkomst på 800.000 kroner – da jeg tvivler på, at det er sosu-assistenten og pædagogmedhjælperen, der prioriterer deres penge på den måde.
Med coachens hjælp skal vi lære at navigere i livet og tage de rigtige beslutninger, for vi skal dæleme nødig gå glip af noget. Og det er jo endnu en underlig ting: Flere og flere danskere siger godt nok, at de tror på genfødsler og muligheden for at genopstå som prins i Inka-riget, men alligevel agerer de som om, det drejer sig om at presse så meget ud af livet her og nu.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar