Jeg har lige fået sådan en dansker-jakke. En dansker-jakke er ikke i rødhvide farver. Nej, det er sådan en sort kunststof-satan fra HH - Helvedes Hansen betyder det vist - og den siger som en lystbådehavn i pålandsvind, når man går med den. Sådan en tager alle danskere på, når sommeren er mere våd end varm, og så går vi rundt og ligner nogle, der har været på det samme udsalg i Bilka.
Underligt nok for der er ellers ingen grænser for, hvor individualistiske danskere er. Jeg kender i hvert fald ikke andre nationer, hvor man kan lave en tv-reklame for et Lars og Dorte-køkken. Vi skal endelig ikke ligne alle andre, og derfor skiftede Socialdemokratiet navn til Socialdemokraterne, og derfor spørger vi ind til. Ligesom det jeg hører dig sige er, at du ligesom er et unikt individ. Meget personligt, følt og inderligt.
Og det er her, at min nye dansker-jakke kommer ind og forstyrrer billedet. Og minder mig om, at danskerne er lige så individualistiske som soldaterne i den nordkoreanske hær.
Alle samtalerkøkkener ligner hinanden. Alle der ejer dem, er lige indskrænkede at høre på. Alle vil have fladskærme, og alle er bekymrede for miljøet. Alle børn hedder Stine og Nikolaj. Alle børn bliver kørt til skole i ens Berlingo'er og overflødige firehjulstrækkere. Alle forældre er ansvarlige og sidder bag rattet og udsætter andres unger for livsfare, for skolevejen jo er farlig. Alle børn har taget individualismen til sig og ter som prinser og prinsesser i skolen. Alle lærere, der konstaterer, at nogle børn er udenfor enhver rækkevidde kan ved forældremøder se og høre, at alle disse unger ikke har det fremmede.
Alle vil have skattelettelser. Alle vil have velfærd. Alle partier fedter derfor rundt på den politiske midte. Alle politikere må til stemmetræning og stylist, for deres politik kan ingen høre forskel på. Alle ved, at regnestykket ikke holder en meter og derfor - og for en sikkerheds skyld: Alle arbejder sort.
Og det bedste ved det hele: Ingen føler sig ramt af ovenstående. Naboen burde måske nok. Men ikke jeg. Vi er jo alle forskellige og meget individualistiske.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar