Overskud på kontoen

Jeg går meget ind for praktiske løsninger. I madlavning for eksempel. Her har jeg fundet ud af, at soya-sovs og Uncle Beans sur-søde sovs kan hældes på alt - med citronhalvmåner som mulig undtagelse.
Samme indgang har jeg til haver:
1) Asfaltér den og lej den ud til ungdomsskolen som basketball-bane.
2) Gå rundt og saml naboernes dræbersnegle ind i en spand og hæld dem ud over skidtet.
Men herved har jeg placeret mig blandt underskudsmenneskene. Udtrykket anerkendes vist ikke officielt, men det gør modsætningen: Overskudsmennesker. Og de går bestemt ikke ind for praktiske løsninger. Så meget kan jeg da se over fra den billige langside, hvor der stinker af pommes frites og billig soya-sovs.
Overskudsmennesker indretter deres liv temmelig upraktisk. Tilsyneladende i et hvinende desperat forsøg på at demonstrere, at de netop er overskudsmennesker.
1) De køber et gammelt skrummel af et hus, der skal renoveres fra kvist til kælder. Det skal de selv stå for, for det er ikke til at skaffe håndværkere, og for øvrigt vil overskudsmenesker ikke betale, hvad det koster at få tingene gjort ordentligt. Sådan en smule kan man også sagtens klare selv. Man skal bare skære lidt i nattesøvnen.
2) Subsidiært: De køber en grund og bygger nyt. Og blander sig i enhver detalje. Nattens hede snak består i en diskussion om farven på emhætten og formen på grebene til skufferne. Der røg yderligere en stump nattesøvn - og måske lidt sex.
3) De får en hel røvfuld unger, der alle skal gå til babyrytmik, håndbold, fodbold, tennis, badminton, ballet og river rafting. Og så sagde jeg godt nok gå til. Sandheden er, at de skal køres til. Kørsel er i det hele taget en kerneydelse blandt overskudsmennesker. De finder eller bygger som sagt drømmeboligen, og en del af drømmen består i, at hytten ligger lige langt fra fars og mors arbejde... undskyld karriere... så de skal have to biler.
Og et samtalekøkken.
Og en udestue.
Og en Weber Grill.
Og en fladskærm.
Og en firehjulstrækker.
Samt deltagelse i hvert eneste forældremøde i vuggestuen, børnehaven og skolen, fordi de er deltagere i et mangeårigt kapløb, der handler om at have kontrol med selv den mindste detalje i børnenes liv. Man vil jo gerne have noget ud af investeringen.
Og det får overskudsmennesker sikkert. Mange af dem tænker garanteret også på det, når de er kommet gennem skilsmisse nummer to og står og bager klassens time-kage kvart over midnat. Det er nok lidt upraktisk, men det er et godt liv. Rent overskud.