Undskyld, undskyld og atter undskyld

En undskyldning på rette tid og sted kan gøre underværker. Men fænomenet med skamfuldt at bøje nakken og sige be-be breder sig godt nok voldsomt for tiden.
Sidste skud på undskyldningernes hastigt voksende stamme er Tolai-stammen på Ny Guinea, der ifølge Kristeligt Dagblad har sagt undskyld, fordi stammens forfædre i 1878 dræbte, kogte og spiste fire kristne missionærer.
Nu kan man vælge at være spids og indvende, at de var da godt nok lange i spyttet, inden de fik hostet op med den undskyldning. Men den kan jo have krævet mange og lange diskussioner derude i den dampende jungle:
– Jeg synes nu, vi skal stikke en undskyldning.
– Hvorfor det? De smittede os med syfilis og dræbte og stjal. I øvrigt smagte de rædselsfuldt og var seje i kødet. Der var oven i købet krucifikser i suppen. . .
Sådan kan det jo godt være foregået, men tilbage til det principielle:
Vi skal alle sammen godt nok grave dybt i vores samvittigheds sorte huller, hvis vi skal overgå kannibalernes angrende efterkommere. Men vi kan vel forvente undskyldninger fra:
De mænd, der i årevis har ladet deres sagesløse kærester sove på den våde plet.
Helmuth Lotti fordi han har udgivet adskillige plader.
Op til flere pladedirektører fordi de har udgivet dem.
Anders Fogh Rasmussen fordi der vist alligevel er noget at komme efter.
Asmaa Abdul Hamid for gentagne tilfælde af stupiditet grænsende til det ubehagelige i det offentlige rum.
Og hun må godt nøjes med at beklage. Hun behøver skam ikke give hånd.