Den jul, der nu nærmer sig som en løbsk snescooter i stormvejr, er som bekendt døbt hjerternes fest. Det er sådan almindelig vedtaget, men jeg synes faktisk, det er lidt urimeligt, at hjertet skal have monopol på højtiden. Andre dele af kroppen bidrager da så rigeligt.
Tag nu maven, der i den grad er på arbejde og omdannes til en indsø af sild, snaps, rødkål, mere sild, mere snaps, mere rødkål. Havde det været et havnebassin, var der blevet vrøvl med miljømyndighederne.
For ikke at snakke om ørerne. Forældre til børn i grundskolen vil vide, hvad det handler om: Et maratonløb fra julestuer over gløggaftener til krybbespil. Hvor hænderne ligger døde i skødet henne i skolens gymnastiksal, indtil musiklæreren rejser sig ved klaveret og kigger hvast ud over forsamlingen, der bryder ud i maniske klapsalver, som var der møde i det nordkoreanske kommunistparti. Alt sammen akkompagneret af en susen i varmerørene og lyden af børn, der står på en interimistisk scene og hælder savl ud af blokfløjtens mundstykke.
Eneste kropsdel, der ikke bliver stresset af julen, er hjernen. Mange hjerner er helt åbenlyst gået i vinterhi under halløjet, hvad der ikke kan undgå at påvirke det øvrige system.
Endelig bør nævnes øjnene. De kan blive ganske trætte af tv-julekalendere i 17 udgaver og ganske store, når de ser, hvad hjerternes fest løber op i. De har også fået tics, når resten af kroppen i januar sidder hos lægen, der siger:
– Du skal tabe fem kilo og lade være at læse dine kontoudskrifter for december. Det kan dit hjerte ikke klare. . .
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar