I vildrede om valget

Jeg bør være glad for at leve i et samfund, hvor jeg kan vælge mine magthavere. Fordi de dermed er magthavere, fordi vi selv har peget på dem, og ikke er magthavere, fordi de kom buldrende ned gennem byens gader i kampvogne, lod deres politi sparke dørene ind klokken fire om natten, så det var os selv og ikke kandidaterne, der hang i lygtepælene næste morgen.
Så hvorfor er jeg ikke helt glad?
Fordi det er svært. Ja, men demokrati er svært. Skal være svært, for der er intet lettere end diktatur.
Men behøver det at være så svært?
Hvis nu man tager dem fra en ende:
Helst Helle: Jo, det ville jeg egentlig helst. Men hvad gemmer hun i sig af politik? Hvis jeg går i seng med Helle Thorning-Schmidt, vågner jeg så op med Margrethe Vestager? Så hellere gå i seng med en dobbeltsidet lungebetændelse.
De Radikale: Der vil have skatterne ned og udlændingene ind. Jo, for vi mangler arbejdskraft. Nu er problemet blot, at flygtninge sædvanligvis kommer fra de dele af verden, hvor flertallet drikker af det samme hul, som de pisser i. Og hvem forventer, at folk fra den tredje verden har tilstrækkeligt med kugler i kuglerammen til at begå sig i et af verdens mest sofistikerede og udviklede samfund? Det gør sikkert ikke engang de radikale, men de ser for sig et samfund, hvor de kan drikke deres café latte, mens en neger pudser deres sko på fortovscafeen. Fordi den fri indvandring slog bunden ud af mindstelønnen på det danske arbejdsmarked, så vi kan få noget service til billige penge.
Og hvis vi taler om indvandrere fra den anden ende af indkomst-skalaen: Hvem er vi så, der støvsuger de fattige lande for deres læger og ingeniører?
De konservative: Det ska vær' forskel på å lave nåue og ik' lave nåue...
Kan den mand ikke andre budskaber? Er han blevet slået i hovedet med en politiknippel? Og hvem er Bent Betjent, der lader regeringens støtteparti ydmyge ham ved at fyre hans ene minister mere eller mindre for åben skærm?
SF: Argument 1: Alle de andre stemmer på dem.
Argument 2: Villy er folkelig, han har humor, og han kan brænde igennem.
Endelig er det lykkedes ham at forbigå det forhold, at flere af partiets kandidater er EU-skeptikere, hvilket antyder, at de stadig mangler at få røven ud af 70'erne.
Så har Villy godt nok et problem med tal, da han ikke kan tælle de plejehjem, han har besøgt, men herregud: Stalinistisk matematik har altid været en force for venstrefløjen. Det er derfor, penge konsekvent er blevet til aske mellem hænderne på dem.
Så kun hvis jeg vil have mere motion, bør jeg overveje at stemme på SF, for så får jeg nemlig al mulig grund til at grave mine penge ned i haven. Og det skal være et dybt hul, for SF vil vende tilbage: Penge kan som bekendt bruges to gange, og i øvrigt er borgere til for at blive flået.
Kristendemokraterne. Her er måske et bud. De vil have etik sat på dagsordenen, og det vil vælgerne også. De vil give familierne mere tid og hvilken stresset familie med småbørn og hår, der klistrer til panden, vil ikke det? Partiet vil have klimaet i fokus, og det vil alle andre også.
Med andre ord spilder jeg min stemme her: Hvorfor stemme på nogen, der alligevel aldrig kommer i Folketinget, fordi deres budskaber er så rigtige, at partier med flere penge og flere spindoktorer kan snuppe dem og gøre dem til deres egne?
Enhedslisten: Partiets valgplakater viser kun et Ø - aldrig et ansigt på en kandidat. Tænk hvis en humoristisk sjæl tegnede tørklæder på dem.
Det revolutionære og ateistiske parti, der hylder Karl Marx' ord om, at religion er opium for folket, opstiller en kandidat med islamisk tørklæde. Hun nægter at give hånd til mænd, alene fordi de er mænd. Apartheid er fint, blot det er køns-apartheid og ikke baseret på hudfarve, så kan folkets fortrop fint være med. Hvor dybt kan man synke? Forhåbentlig til langt under spærregrænsen.
Men så er der selvfølgelig...
Dansk Folkeparti: Her er dog et indlysende problem i en valgkamp 2007:
Vælgerne i dette segment er: Lavtlønnede, ufaglærte, pensionerede, bor i Jylland, har fedtet hår og må leve af små indtægter.
Det er så kun den ene side af sagen: Den anden er, at Dansk Folkeparti ikke laver kovendinger, men står fast på sit grundlag: Der desværre består i at skabe edder og forgift og dårlig stemning.
Men så er der endelig nyskabelsen:
Ny Alliance:
Der opstiller folk, der er blevet rige af at lave høreapparater. Ja, i det hele taget er der et rend omkring alliancen af rige og kendte. Et parti der stort set er uden andre budskaber end, at mere vil have mere. Derfor bakker de op om Danmarks bedst integrerede indvandrer, Nasar Khader, der er så velintergreret, at han som alle andre danskere får udført sort arbejde.
Og kandidaterne agerer i overesstemmelse med deres egentlige interesser:
1) Vi kan jo udpeger Fyn som en slags skattefrit Andorra.
2) Nej, ups, det sagde vi ikke.
3) Vi siger kun noget, der kan gøre sig i en handel her og nu.

Så med andre ord: Min Gud, hjælp mig..