Hårrejsende halvfjerdser-test

Jeg har lige siddet og lavet flueben i en quiz på nettet. "Test din viden om halvfjerdserne" hed den, og det gik nøjagtigt så galt som frygtet:
Jeg fik tårnhøj score.
Havde det været dengang, ville man have kaldt min indsats for fjong, bred ymer, eller man havde brugt et andet udtryk fra det årti, da jeg stadig undrede mig over, hvad hår skal på kroppen.
Det gør jeg sådan set stadig. Min undren har bare skiftet karakter: Hvorfor kan hår ikke deles om pladsen? På hovedet trækker det sig tilbage som en hær på flugt fra et flyangreb. Mens hår omvendt maser sig ud gennem næsen og ligner marehalm i en vinterstorm, hver gang jeg nyser ned i mine frikadeller med brun sovs, så moster Tuts klokkestreng henne på væggen udsender en let ringen.
På ét punkt har jeg dog bevaret en ung, næsepillende av-for-søren-undren. Nemlig over hvorfor jeg aldrig bliver så klog, at jeg lader være med at deltage i test, gættekonkurrencer og hukommelsestræning, når den bedste præmie er: Tillykke, du kan huske, at Huset på Christianshavn lå i Prinsessegade. Og at Anker Jørgensens øgenavn var femøren: Lille, rød og ikke noget værd.
Det er ikke særligt fjong at få karakteren udmærket med en pil opad i sådan en disciplin, når man i øvrigt ikke er i stand til at huske det katalog af pinkoder og kundenumre, man skal være udstyret med for at komme i kontakt med den nuværende omverden. Gennem pc'en og det der indernet. Eller hvordan det lige er, at man kører bil og tygger tyggegummi samtidig.
Og det er måske det mest skræmmende. Den forhenværende verden har man en erindring om så klar som et nypudset spejl.
Sagt med andre ord: Lageret for kortidsholdbar viden (hvad størrelse er det hun bruger..? Er det en A-skål? Så er det vist med små bogstaver) rykker over i et fjernt, støvet hjørne af hjernen.
Fortrængt af lageret for langtidsholdbar viden:
1) Suzi Quatro havde s'gu da godt nok små bryster.
2) Den kvindelige hovedrolle i "Langt Ned i Halsen"... det var da hende Linda Lovelace? Er hun ikke død?
Jo, der er hun. Som alt andet fra et årti, der er kommet så langt væk, at man skal teste sin viden for at holde fast i egen erindring. Derfor vil jeg godt i denne snævre kreds erklære, at på mit gravsted skal stå:
- Meyer, for Fanden. Kuglen!