Min bil er usædvanligt pædagogisk indrettet. Den har indbyggede bippere. De bipper, når har jeg glemt at slå det lange lys fra og åbner døren, når jeg ikke har taget nøglen ud, samt når tanken er ved at være tom.
Med andre ord: Min bippende bil redder mig fra at låse mig selv ude, stå med et dødt batteri klokken fem minutter i vigtigt møde samt redder mig fra løbe tør for benzin på Nørre Venneløse Markvej søndag nat i regnvejr.
Da den også bipper – temmelig vedvarende endda – hvis jeg glemmer at tage selen på, redder bipperne mig også fra at flyve gennem forruden og ende mine dage som et abstrakt maleri på en af motorvejens bropiller.
,!Hvordan bilister uden så snakkesalige og formanende biler overlever, er mig en gåde. Og jeg fatter ikke, at de overhovedet tør bevæge sig rundt i trafikken. Tværtimod ser jeg frem til, at bipperne i næste ge-neration af biler er udviklet yderligere:
Bip: Fartkontrol om næste hjørne.
Bip: Blød hat forude. Vær klar til at give fingeren.
Bip: Bliv hjemme. Der er ingen parkeringspladser nede i byen.
Bip. Se til venstre. Der går en 18-årig D-slål.
Faktisk kunne det være beroligende at have en følsom bipper med rundt i hele sin tilværelse:
Bip. Din svigermor er på vej. Træk gardinerne for.
Bip: Træk gardinerne fra igen. Nabokonen er ved at klæde om i soveværelset, og hun har glemt at trække sine gardiner for.
Bip: Sluk tv’et. Der kommer et boligprogram lige om lidt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar