Længe leve kedelige møder

En ny undersøgelse viser, at lange, kedelige møder er det, der kan gøre danskere mest ophidsede. Så fatter man jo ikke, at de holder så mange af dem. Nogle må jo indkalde til de møder, men det er åbenbart alle de andre mødedeltagere, analysefirmaet har spurgt.
I øvrigt er jeg helt uenig med flertallet. Jeg elsker kedelige møder. Til det sidste, jeg deltog i, kom jeg pludselig i tanke om, hvilket år »Langt ned i Halsen« blev indspillet, og det årstal havde jeg ellers fortrængt. Jeg kan også nå at gennemgå alle de indkøb, jeg skal huske at gøre, og den slags har man dårligt tid til, når man skal passe sit arbejde.
Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at jeg aldrig havde lært at tegne var det ikke for lange, kedelige møder. Jeg er med garanti den eneste, der har tegnet nullermænd som croquis-modeller, og det lærte jeg under nogle møder med min gymnasierektor om farven på skolens toiletpapir.
Så sådan et godt dræbermøde er ikke at foragte. Jeg begriber simpelthen ikke uviljen mod dem. Jeg synes tværtimod de negative burde takke møde-manikerne, for der er flere gevinster: Man indhenter sit søvnunderskud, og så er der alle de mennesker, man slipper for at tage stilling til, mens man sidder i møde. Krakilske kunder og mennesker, der vil klage over fejl, mangler, dårlig service og andet, som vi alligevel ikke gider snakke om. I stedet kan de få lov at være »nummer 17 i køen, vent venligst, og have deres kundenummer, cpr-nummer og skonummer klar«.
Så bliver folk tossede. Det er selvfølgelig et problem, så det må vi have et møde om.