Rygning er efterhånden ved at være den sidste årsag til en ordentligt skænderi og en oase for udløsning af store følelser på arbejdspladsen. Og hvad sker der så?
En eller anden tankeløs – beeep! – opfinder den røgfri cigaret. Den skal sættes i produktion i løbet af få måneder, så vi kan få endnu et gnidningsfrit område at kede os i laser på.
Vi har dermed nået nye højder i en udvikling, hvor flere og flere ting skal slibes til, så de ikke giver anledning til noget som helst. Jeg mener: Vi har kaffe uden koffein, øl uden alkohol og tv-programmer uden indhold. Så det her skulle jo komme.
Fødevareindustrien har i årevis beskæftiget sig med mad uden smag. Måske er den blevet inspireret af pladebranchen og filmindustrien, der for mange år tilbage opdagede, at smagløse produkter sælger godt.
På et eller andet tidspunkt skulle det parlamentariske liv opdage tendensen, ellers ville det jo være uden kontakt til folkedybet. Derfor har vi de senere år fået politik uden indhold og partier uden program. Eller hoved og hale. Hvor alle skal have, og ingen skal undvære, og hvor det ikke må gøre ondt på nogen.
Sådan noget skal selvfølgelig kunne mærkes på os alle sammen, så her er måske forklaring på, at der bliver flere mænd uden empati, kvinder uden lyst og børn uden omsorg. Så har vi endda ikke nævnt dyr uden rettigheder og gode intentioner uden plads at være på.
Det er lige før, man får lyst til at gå ud og tænde op i en smøg. Puste røgskyer ud og skabe nogle aggressioner og noget liv.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar