Chip og Chap på krigsstien

Ifølge Ekstrabladets netavis har iransk politi anholdt 14 egern, der sigtes for spionage. De lumske gnavere var på vej over den iranske grænse iført lytteudstyr, og nu sidder spionerne formentlig spærret inde i bure og er under skarpt forhør:
– Okay, hvem af jer er Chip og Chap?
Nogen synes måske, at der må være opstået overtryk i turbanen dernede, men jeg kan godt følge iranernes mistanke. Jeg har altid haft en teori om, at vi skal være på vagt overfor dyr.
Vores kat har jeg alvorlig mistænkt for at føre hemmelig, biologisk krig ved at sprede kattehår overalt med den hensigt, at vi en dag transformerer til forede hjemmesko. Herefter kan den lodne agent overtage huset og oprette en base sammen med artsfæller, der fører krigen videre med killinger, lopper og ringorm i overflod.
Så er der fuglene. De små har i årevis har ført psykolog-isk krig ved at holde en mildt sagt disharmonisk koncert uden for vores vinduer. Vel at mærke så tidligt om morgenen, at de selv må have poser under øjnene.
Bombeeskadriller af store fugle udsætter nyvaskede biler for overraskelsesangreb og tæppebomber dem med lind afføring. Alt imens jagerflyene i form at solsorte slår ned i stikkelsbærbusken. (og hvor er katten så, når der endelig er brug for den. . ?)
Endelig må vi ikke glemme vores legioner af myrer, der i antal får Kinas hær til at ligne en eksklusiv rejseklub for de få udvalgte.
Sådan er vi omgivet af en krigerisk natur. Ikke noget at sige til at mennesker har bekæmpet den så intenst, som tilfældet er.