Må vi få noget mere kaos, tak

Per definition betyder kaos mangel på orden, og det er der mange, der ikke kan lide. Derfor lægger mennesker planer. Simpelthen for at undgå kaos.
Nu kan det godt være, at det er mig, der er grænsepsykotisk karakterafviger, men jeg har altid været imod for meget plan og orden. Egentlig mener jeg, at et menneske kun behøver én plan og med blot to punkter:
1) Først tager du dine bukser på.
2) Derefter dine sko. Ikke omvendt.
Mere plan behøver et menneske ikke, for så ender alting i vaner og forudsigelighed, og det er tilværelsen i forvejen fyldt med. Forudsigelighed som at:
1) Regninger altid kommer ubelejligt.
2) Dem ved nabobordet får mere lækker mad, end du har bestilt.
3) Telefonen altid ringer, når du er i bad.
4) Det er din mor, der spørger, hvorfor du aldrig ringer.
Nej, vel? Så hellere kaos.
Og kaos bør tages alvorligt. Videnskaben har i hvert fald udviklet såkaldte kaosteorier. Den mest kendte er spørgsmålet stillet af en meteorolog, Edward Lorenz: Hvis en sommerfugl i Kina basker med vingerne, kunne det så få indflydelse på vejret i Nord Amerika?
Det er et fascinerende tankeeksperiment og kræver dyb indsigt. Jeg kan godt nøjes med et mindre perspektiv:
Hvis naboerne starter en plæneklipper søndag før klokken ti, får det så indflydelse på mit mavetarm-system? Svaret er forudsigeligt:
Ja, i allerhøjeste grad.
Og det viser blot hvor trælse størrelser planer og forudsigelighed er.