Ifølge ordbogen betyder dille at være meget optaget af en bestemt ting. Det er en klinisk udlægning og forklarer ikke hvor belastende, det kan være. Jeg har sågar haft perioder, hvor jeg havde en dille med at blive grebet af en dille. Så er det altså slemt.
En af de få diller, der fik varig betydning og lykkelig udgang, var da jeg for så mange år siden, at det er løgn, besluttede at holde op med at ryge. På det tidspunkt havde jeg en vejrtrækning som en kaffemaskine, der trænger til at blive afkalket. Mine tænder lignede en arabisk landsby efter et luftangreb, og jeg begyndte dagen med at hoste så meget, at røgalarmen ude på trappen gik i gang.
Så jeg holdt op. Og holdt ved.
Desværre steg succesen mig til hovedet, så jeg siden med iver har kastet mig over mange diller. Med, skal vi sige, begrænset succes. For eksempel min dille med at blive lidt mere kulturel. Jeg kunne stå og kigge med påtaget beundring på skulpturer, der mest mindede mig om en operation for tarmslyng. Så trådte jeg et skridt tilbage. Nikkede. Og sagde:
– Spændende!
Det var simpelthen for tyndt. Min seneste dille er at begynde dagen med et halvt fed hvidløg. Det skulle være så sundt, at det halve kunne være nok. Desværre kan det halve af lugten også så rigeligt slå til. Jeg har opdaget, at det ikke kun er vampyrer, der flygter, og man kan skabe rædsel i enhver kø i Netto.
Så hvis De en dag møder en mand med dårlig ånde på vej ud ad Netto med favnen fuld af Nutella, hvidt brød og Buko ost, så er det mig, der er på vej til at opgive min seneste dille.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar