En rigtig mandesnak

Der var nok mange mænd der manglede ord, da de så tv forleden. Her fortalte man, at forskere har opdaget, at kvinder og mænd bruger lige mange ord, når de taler.
Det var noget af et chok for det køn, der bryster sig af, at der findes to svar, der er brugbare i enhver situation:
1) Ja.
2) Nej.
Og som fortæller vittigheder som:
– Ved du, hvorfor kvinder strikker?
– Nej!
For at have noget at tænke på, mens de snakker.
Så griner mændene og bruger ikke flere ord på den slags selvfølgeligheder. Så vi blev lettere mundlamme, da nogle emsige forskere har snaget i, at mænd og kvinder taler lige meget. Der burde tales med store bogstaver til sådan nogle forskere, for hvad er der så snart tilbage af kønsforskelle? Bortset fra mænds genetisk bestemte trang til at klø sig i skridtet og kvinders notoriske uvilje mod at folde autokort rigtigt sammen.
Måske bygger forskrækkelsen i virkeligheden på et overset faktum: Nemlig at kvinder er udmærket i stand til at bringe en sag til afslutning med meget få ord.
Som den nygifte kvinder med kriger-frisure, der forleden i tv skulle forklare, hvor hun skulle giftes den 07.07.07:
– Jo, for så er der en chance for, at han kan huske dagen. Datoer er jo ikke hans stærke side, lød det med røg ud ad begge næsebor.
Ved siden af sad brudgommen og lignede en hundehvalp der var slået bagi med en avis, fordi den har tisset på tæppet. Og han var en rigtig mand. Sagde ikke noget. Ikke en gang vuf.