Prinsessedåb, piberygning og panik fra morgenstunden

Indrømmet: Jeg har samme forhold til kongehuset som til sport:
1) Alle andre end mig har tilsyneladende fattet, hvorfor det betyder noget som helst.
2) Samfundet går i stå, når de foretager sig noget ekstraordinært i den verden.
3) Har vi ikke set det hele før?
Det sidste fik jeg bekræftet med eftertryk søndag den 1. juli, da nationen havde en helt særlig anledning til at bære morgenhår: En prinsesse skulle døbes.
Min i øvrigt elskelige samlever tændte fjernsynet på et tidspunkt, da jeg stadig var optaget af at spekulere over, hvorfor birkes altid skal smuldre sådan.
- Skal det sige sådan, forhørte jeg mig, fordi jeg ikke ved, hvordan tv-apparater lyder om morgenen.
Jo. Det skulle lyde sådan. Meget højt, insisterende og - lige som birkes - være uden ret meget indhold. Så der skulle gå næsten tre timer med. . . ikke ret meget.
Hvor meget lidt af lidt fremgik, da min elskelige... osv. kom ud i køkkenet klokken ni og med øjenbrynene helt oppe i Far Til Fire-højde sagde:
- Kirken er allerede fyldt, og dåben er først klokken 11.30. Per Stig Møller sidder der også...
Da må jeg indrømme, at jeg satte mig op i stolen og blev en del af den almindelige ophidselse:
- Det er løgn. Så skal de stakkels mennesker sidde der i to og en halv time. Kirkebænke er noget, ergoterapeuter brænder under deres årlige hekse-sabatter. . .
- Ja, sagde den elskelige.. osv.
og føjede det lammende slag med heksehammeren til:
- Og så Per Stig Møller, der er pibryger. . .
Nu har jeg ikke selv røget, siden jeg mente at vide bedre. Men alligevel: Per Stig Møller. Det pæne menneske. Regeringens klogeste mand og med et intellekt, som Anders Fogh Rasmussen, hvis han har en overbærende bankrådgiver, kan få et lån i. Jeg mener: Jeg ville bygge
en udestue og lade Per Stig Møller flytte ind med pibe, Weekendavisen og Chesterfield-stol, hvis det skulle være.
Sad jeg og tænkte forarget. Indtil min elskede. . . osv. kom ud i køkkenet og sagde:
- Nå, men de der billeder fra kirken var genudsendelse fra en tidligere, kongelig begivenhed.
Så faldt der ro på. Tv-stationerne sendte blot en transmission fra før, tingene skete.
Problemet var altså blot, at de havde nogle højtlønnede folk til at stå udenfor kirken og uden for virkeligheden og meddele, at her står jeg, og der er to timer, til de første gæster kommer, men der går en mand og fejer blade op. Tilbage til dig i studiet, Jesper.
Det kan man ikke fylde en seerflade, der skal være større end virkeligheden, med. Så de tog lidt fra en tidligere virkelighed. Fyldte fladen. Og alle dør lidt imens.
Men jeg var s'gu da lettet over at konstatere, at Per Stig Møller ikke sad på en kirkebænk med en komfort som en russiske grænsebom - uden sin pibe. For så afspejler tv godt nok for meget virkeligheden. Og så må de hellere lade være.