Mænd, kvinder, drenge og piger

Jeg har aldrig kunnet finde ud af, hvornår drenge bliver mænd, og hvornår piger er kvinder. Andre har samme problem, har jeg fundet ud af. Især kvinderne. Eller er det pigerne?
– Vi er på pigetur, lyder det hvidvins-dampende hyl fra et af den slags selskaber, der kommer væltende ind og kan sende chokbølger igennem enhver café.
Og uanset hvor godt de andre gæster kigger efter, kan de ikke få øje på en eneste i selskabet, der er er under 20 år. Derimod er der adskillige damer med panikstriber i håret, smalle kloge-briller samt vold-manicurerede negle. Og uanset om de nu kalder sig kvinder eller piger: De har ramt det stade i livet, hvor en eventuelt sitrende fornemmelse i brystvorterne skyldes, at de sidder fast i buksekanten.
Til gengæld indtager selskabet bordet og begynder en konversation, som, hvis man lukker øjnene og nøjes med lydsporet, godt kan minde svagt om en flok fulde gymnasiepiger af den slags, der er i fare for at droppe ud af 2. g.
Nu kan jeg godt høre alle de beskeder, der bliver lagt på min telefonsvarer fra kvinder, der med stemmer som en russisk isvinter siger:
– Som om mænd måske er bedre.
Og nej, det er er de da bestemt ikke. Mænd kan også ses to og to på vej nedad gågaden iklædt Converse-sko og en latter, som om de var ved at brække sig, alt i mens de snakker om et eller andet, der bare var rå-nederen. Måske den dørmand på diskoteket, der i fredags spurgte:
– Er du kommet for at lede efter din datter? Hun må ellers gerne være her. Hun må jo for længst være fyldt 18. . .